Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den Tyske demokratiske Republik (tysk: Deutsche Demokratische Republik, DDR), også kaldet Østtyskland, var en tysk stat, som eksisterede fra 1949 til 1990, og som bestod af de nuværende tyske delstater Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Sachsen, Thüringen samt den østlige del af delstaten Berlin.

DDR blev oprettet i 1949 og udgjordes af den del af Tyskland, som Sovjetunionen efter aftale med de vestlige allierede (USA, Storbritannien og Frankrig) havde besat efter anden verdenskrig. Samme år oprettes Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland) i de tidligere vestlige besættelseszoner.

DDR var officielt en demokratisk flerpartistat, men i praksis var det kun partiet Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (forkortet SED) og dets bagvedliggende partiorganisation, der bestemte. DDR proklamerede på trods af dette til det sidste at være en demokratisk republik med frie og uafhængige valg. Først i 1973 blev landet anerkendt af Vesttyskland og en række andre vestlige lande, mens det var anerkendt af hele Østblokken. Under den kolde krig var landet medlem af Warszawa-pagten og skulle i tilfælde af krig udgøre hovedbasen for en storoffensiv mod vesten.

DDR blev opløst i 1990 efter længere tids uro i de østeuropæiske befolkninger samt Michail Gorbatjovs undsigelse af Breznev-doktrinen. Udløsende faktor for statens opløsning var Berlinmurens fald den 9. november 1989. DDR blev herefter indlemmet i Forbundsrepublikken. I Tyskland i dag benævnes det tidligere Østtyskland som 'de nye forbundslande'. Siden genforeningen har forbundsregeringen brugt mere end 100 milliarder kroner om året på at få det tidligere DDR på fode igen.

Historie

DDR's oprettelse

Opdelingen af Tyskland efter 2. verdenskrig i forskellige allierede besættelseszoner var i starten ikke tænkt som en permanent løsning, men efterhånden som antagonismen mellem det Stats-kapitalistiske Sovjetunionen og de vestlige liberalkapitalistiske repræsentative demokratier under ledelse af USA blev større, blev det klart, at den sovjetiske besættelseszone ville tage en anden udvikling end de vestlige besættelseszoner. Med oprettelsen af Vesttyskland den 23. maj 1949 var vejen åben for oprettelsen af en østtysk selvstændig stat efter sovjetisk forbillede, hvilket skete den 7. oktober 1949.

Den østtyske forfatning minder meget om Weimarforfatningens, og ytrings- presse- og religionsfrihed blev specifikt nævnt i artiklerne. Men det viste sig hurtigt, at gummiparagraffer kunne underminere disse retsprincipper: Vidtløftige formuleringer i den berygtede artikel seks i forfatningen blev i praksis brugt til at undertrykke befolkningen^[1].

De første år

Styringen af landet blev lagt i hænderne på det nydannede socialistiske enhedsparti SED, der var et samarbejde mellem det østtyske socialdemokrati (SPD) og kommunistpartiet (KPD). Fra DDR´s oprettelse i 1949 til 1971 var Walter Ulbricht som SED's førstesekretær landets fødte leder. Sovjetunionen havde umiddelbart efter krigen drænet den østtyske industri for maskiner og produktionsapparater som en slags godtgørelse for de lidelser, det sovjetiske folk havde lidt under 2. verdenskrig. Det var nu vigtigt at få ordnet de økonomiske forhold i landet. I 1951 trådte den første femårs-plan i kraft. Med dem havde DDR lagt sig fast på en stram planøkonomi, hvor al produktion blev dirigeret og styret af staten.Stalins død den 5. marts 1953 fik stor betydning for de socialistiske regeringer, hvor magtkampe mellem tilhængere af den stalinistiske linje og fortalere for en mere blød politisk linje brød ud i lys lue. I DDR brød der den 17. juni 1953 strejker ud blandt østberlinske arbejdere på grund af længere tids utilfredshed med dårlige lønninger og en elendig levnedsmiddelsituation. De fik snart opbakning fra studenterne. Strejkerne bredte sig hurtigt over hele landet. Kun en voldsom indsats fra sovjetiske kampvogne sikrede, at DDR´s styre blev siddende på magten. Walter Ulbrichts blev takket være den militære støtte fra Sovjetunionen styrket i sin magtposition.

Udvandring

Helt fra DDR´s oprettelse begyndte indbyggere at flytte til det mere velhavende og friere Vesttyskland. Denne flygtningestrøm er betegnet som befolkningens "afstemning med fødderne". I 1956, hvor 1,72 mio indbyggere havde forladt landet, indførtes en strammere visum- og paslov, der skulle forhindre udvandringen. Det var især unge og veluddannede, der forlod landet, de folk, det nyoprettede land allermindst kunne undvære. Det blev nu forbudt at planlægge flugt fra landet, såkaldt "Republikflucht".

Berlinmuren

Grænserne til Vesttyskland var fra starten af 50´erne utroligt velbevogtede. Det var kun gennem Berlin, man kunne rejse til Vesten uden problemer. Man kunne stige på et S-tog i Østberlin i DDR og stige af i den vesttyske forbundsrepubliks Vestberlin.I løbet af 1960 og 1961 steg antallet af udrejsende, så det på længere sigt ville årelade DDR for de dygtigste borgere. Alene i de første syv måneder af 1961 flygtede hele 153.000 indbyggere^[2]. Partiet så sig nødsaget til at handle, og den 13. august 1961 vågnede berlinerne op til store grupper soldater, der tog opstilling langs den usynlige grænse mellem øst og vest. I løbet af få timer var der pigtråd på hele strækningen, og i løbet af få måneder stod en betonmur som markering for grænsen mellem Øst- og Vestberlin.

Stabilitet

Berlinmurens bygning betød en indre ro i DDR. Mange, der havde planlagt flugt, måtte nu få det bedste ud af det i DDR. Med en større økonomisk reform i 1963 blev der løsnet lidt op for den rigide, planøkonomiske styring. Staten benyttede sig nu mere af konkurrence, belønning og incitamentsystemer i styringen af økonomien, og det betød at DDR stabiliseredes økonomisk. De nye økonomiske reformer var et vigtigt skridt for DDR på vejen til at blive en af verdens ti største industrinationer.

Afspænding i forhold til Vesttyskland

Med Willy Brandts tiltræden som forbundskansler i 1969 blev Vesttysklands politiske linje under parolen "Neue Ostpolitik" ændret i forhold til DDR. Det betød, at politikere fra øst og vest i 1970 for første gang officielt mødtes og talte med hinanden. Selv om vesttyskland stadig nægtede at anerkende DDR og hævdede at være den egentlige tyske nation, så betød denne gestus meget for den østtyske stat i dets bestræbelser på at skabe et holdbart tysk alternativ til den vesttyske forbundsrepublik. Med "Grundlagenvertrag" fra 1972 besluttede to tyske stater at udvikle et godt naboskab.

Ulbricht forlader scenen, Honecker tager over

I 1971 var det slut for den aldrende Walter Ulbricht at sidde ved styrepinden. Efter længere tids intern uro i partiet blev han tvunget til at træde af til fordel for Erich Honecker, der kom til at lede landet til 1989, hvor hans modstand mod reformer kostede ham lederposten.I halvfjerdserne forsøgte DDR stadig mere intensivt at opbygge en national identitet omkring nationen DDR. Dette betød, at tysk historie gik fra at blive fortolket som et langt, mørkt kapitel til at blive fortolket som en forløber for oprettelsen af den østtyske stat. Et tidligere forhadt symbol som den preussiske konge Frederik den Store blev pludselig til en tidlig socialist og ven af det fattige bondefolk.

DDR fortsatte dog med at køre hårdt frem mod kritiske røster. Den prominente østtyske forfatter og digter Wolf Biermann blev efter et besøg i Vesttyskland nægtet indrejse til DDR. Alle blev overvåget og afhørt af det berygtede Stasi, der med 100.000 ansatte og over 2 mio informanter effektivt kunne overvåge den østtyske befolkning.

Begyndende økonomiske problemer og Gorbatjov

Fra slutningen af halvfjerdserne begyndte den østtyske økonomi at blive stadigt dårligere. Især de to oliekriser i 1973 og 1978 betød store underskud, der måtte finansieres af store låntagninger i udlandet. I 1979 ved et sovjetisk statsbesøg bankede en hidsig Bresjnev i bordet og sagde direkte til Honecker, at han med sin gæld til Vesten var ved at køre DDR direkte i bankerotten. Der blev i løbet af firserne ikke taget initiativ til at løse de store strukturelle problemer i den østtyske planøkonomi, og hvis ikke andre begivenheder havde forårsaget DDR's sammenbrud, var DDR sandsynligvis brudt økonomisk sammen.

I 1985 blev Gorbatjov ny leder af Sovjetunionen, og hans "perestrojka" og "glasnost"-politik fik hurtigt følger også for DDR, der under Honeckers markante ledelse var et af de mest kommunistiske lande i østblokken.

DDR's sammenbrud

I slutningen af firserne steg antallet af oppositionsgrupper inden for DDR, og de blev efterhånden umulige at holde nede. Det drejede sig bl.a. om miljøgrupper, der ville gøre noget ved den enorme forurening den sovjetiske satellitstat udledte, ofte i overfyldte beboelseskvarterer til stor skade for beboerne. Også freds- og menneskerettighedsgrupper voksede i antal og betydning. Selv om religion var svært foreneligt med den kommunistiske lære, havde DDR siden 1978 alligevel givet kirkerne visse friheder, og det blev derfor i kirkerne, at oppositionsgrupper samledes og planlagde demonstrationer mod regimet.

I august 1989 fik en begivenhed i Ungarn for alvor udviklingen til at løbe DDR's ledelse fuldstændig ud af kontrol. Ungarn åbnede med stiltiende accept fra Sovjetunionen for grænsen til det vestlige naboland Østrig. Der var nu slået et hul i det finmaskede jerntæppe, og østtyskere kunne flygte til Vesttyskland. Dette betød en fuldstændig underminering af DDR's eksistensberettigelse, der kun havde kunnet eksistere ved at holde befolkningen fanget i landet.

En brutal opløsning af fredelige demonstrationer over hele landet den 7. oktober 1989 var et tydeligt tegn på regimets manglende formåen. De næste dage voksede demonstrationerne i antal, og det tvang den stædige Erich Honecker fra posten. Han var få dage forinden blevet advaret af Gorbatjov om ikke at være for stædig. "Den der kommer for sent, forpasser livet" sagde den russiske statsleder til ham.

Den 9. november blev det ved et pressemøde af en tydeligt presset østtysk politiker Günter Schabowski bekendtgjort, at alle grænseovergange var åbne. En sand folkestorm brød løs mod grænseovergangene i Berlin, og grænsesoldater så sig uden instrukser nødsaget til at give efter for folkepresset og åbne grænserne. DDR's sammenbrud var nu uafvendeligt.

Genforeningen

De første frie valg i DDR fandt sted i marts 1990 og gav en kæmpesejr til det konservative CDU, der for første gang var opstillingsberettiget. Dette parti havde ført kampagne for ophævelse af DDR og en indlemmelse i Vesttyskland. Det skete den 3. oktober 1990, hvor den sovjetiske satellitstat DDR ophørte med at eksistere efter 41 år.

Geografi

Den nordlige og mellemste del er en del af det nordtyske slette, hovedsageligt præget af lavland med landbrug, afvekslende med skove. Karakteristisk for den nordlige del af landet er et morænepræget istidslandskab og talrige større og mindre søer. Længere sydpå rejser landet sig noget og bliver mere bakket. I højlandet finder man store lavlandsbugte, bl.a. omkring Leipzig. Harzen, Thüringer skoven, Rhön, Erzgebirge, Elbsandsteingebirge, Sächsische Schweiz, Zittauer Gebirge og Lausitzer Bergland udgør de højeste højdeplateauer og bjergrygge i syden. Landet præges endvidere en del af de store floder Elben og Oder der skærer sig igennem landet.

• Højeste bjerge: Fichtelberg i Erzgebirge 1214 m, Brocken i Harzen 1142 m, Inselsberg 916 m,
• Vigtigste floder: Elben, Saale, Oder, Havel, Mulde, Neisse, Spree, Ilm, Peene, Unstrut, Warnow, Werra
• Største søer: Müritz, Schweriner See, Malchiner See,
• Øer: Rügen, Usedom, Poel, Hiddensee, Halbinsel Fischland-Darß-Zingst

Administrativ inddeling

DDR's territorium bestod af de nuværende delstater Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen, endvidere også den østlige del af den nuværende delstat Berlin.DDR grænsede op til den indretyske grænse til Vesttyskland, Tjekkoslovakiet samt Polen, mod nord Østersøen. Vest-Berlin lå som en vesttysk enklave midt i DDR.

Fra 1952 blev DDR opdelt i 15 administrative regeringscentre, Bezirke. Udover hovedstaden Øst-Berlin var det.

• Bezirk Dresden
• Bezirk Karl-Marx-Stadt
• Bezirk Leipzig
• Bezirk Gera
• Bezirk Erfurt
• Bezirk Suhl
• Bezirk Halle
• Bezirk Magdeburg
• Bezirk Cottbus
• Bezirk Potsdam
• Bezirk Frankfurt (Oder)
• Bezirk Neubrandenburg
• Bezirk Schwerin
• Bezirk Rostock

Umiddelbart før genforeningen i 1990 blev de 15 "Bezirke" opsplittet i fem delstater, der blev indlemmet i den vesttyske forbundsrepublik den 3. oktober 1990.

Økonomi

DDR var på trods af de store krigsskadeerstatninger, landet måtte betale til Sovjetunionen, alligevel den højstudviklede industrination i hele østblokken, og havde en højere levestandard end mange udviklede lande i verden. Landet led dog konstant af varemangel, hvorfor befolkningen måtte stå i kø for at få basale ting som bukser, sko, skinke, brød osv. Der var dog aldrig decideret levnedsmiddelmangel, men mangel på adskillige levnedsmidler. Dette forhold var en konsekvens af det meget rigide planøkonomi, der ikke kunne tage højde for pludselig markedsknaphed. Planøkonomien blev styret efter femårs-planer, der ofte tog fejl af udviklingen i efterspørgslen på forskellige varer.De få små private virksomheder, der var tilladt, kunne ikke ændre meget ved dette forhold.

Kort, økonomisk historie

Den første femårs-plan fra 1951 til 1955 skulle hovedsageligt forsøge at fjerne de mærkbare følger af 2. verdenskrigs ødelæggelser og sovjetisk demontage af østtysk industri. Man fokuserede på at opbygge en stabil energisektor samt svær- og kemiindustri. I den første periode var planøkonomien ikke slået igennem for alvor, der var stadig over 13.000 private virksomheder, og i landbruget var tvangskollektiviseringer endnu ikke trådt fuldt i kraft.

Allerede i 1957 opnåede DDR en produktion, der var dobbelt så stor som i det tilsvarende område før 2. verdenskrig. 50 procent af verdens brunkulsproduktion kom fra DDR, og landet eksporterede brunkul. I kemi- og stålproduktion lå DDR også på et meget højt niveau.

I starten af halvfjerdserne var DDR målt på produktion i en årrække verdens tiendestørste industriland. Ved genforeningen var DDR blandt de 25 største industrinationer i verden. På trods af det blev en stor del af landets udgifter finansieret ved hjælp af store lån i udlandet - især vestlige lande. Problemerne blev ikke løst i firserne, bl.a. fordi ingen ville skære i sociale tilskud og goder til befolkningen.

Planøkonomien og dens strukturelle problemer

Selv om DDR på mange områder ikke var en fuldstændig umulig stat økonomisk set, så var den målt med tilstødende vestlige nationer håbløst bagefter, og selv om planøkonomien i visse tilfælde ikke var helt uden succeser, så ville de strukturelle problemer, denne økonomiske model skabte på længere sigt, føre til et økonomisk kollaps i konkurrence med de frie markedsøkonomier.

I alle varegrupper herskede der fra tid til anden vareknaphed. Mest udtalt var det inden for køb af biler, hvor køberne af visse modeller måtte vente op til 15 år.

Priser og løn blev fastsat fra statsligt hold. En arbejder kunne tjene næsten det samme som en universitetsansat kemiingeniør. Det betød, at boligområder ikke var så socialt homogene, som man oplever i dag.

Politik

Politisk system

DDR definerede sig selv som en demokratisk, socialistisk stat. Der var tale om et meget centralistisk opfattelse af demokratiet, hvorfor al magt var centreret i partiet. Der blev afholdt valg i DDR, men de var hverken frie eller åbne. Det var forbundet med pligt at deltage i valghandlingen, hvor der ikke var andre kandidater end dem, partiet SED havde opstillet på en prioriteret seddel.

Militær

Allerede i 1948 oprettedes på sovjetisk initiativ mindre militærafdelinger i DDR, der bestod af østtyske politienheder, "Volkspolizei". Med den begyndende kolde krig og med Vesttysklands indtræden i NATO og oprettelsen af den vesttyske hær, Bundeswehr, blev det nu besluttet, at også DDR skulle have sin egen hær.Den 1. marts 1956 blev den nationale folkearme (NVA-"Nationale Volksarmee") dannet, som den vesttyske med hjælp af mange af de værnemagtsofficerer, der få år forinden havde kæmpet under Hitlers ledelse mod Den Røde Hær. Med indførelsen af værnepligt i 1962 nåede det samlede antal soldater i NVA op på cirka 170.000 mand. NVA deltog på intet tidspunkt i krigshandlinger, men der var planer om at lade divisioner fra NVA deltage i bekæmpelsen af oprøret, Pragforåret, i Tjekkoslovakiet i 1968.

Kultur

Litteratur

• Bibliographical Database of the international literature about the 17th of june 1953 in the GDR

Film og TV

Om livet i DDR og Øst-Berlin:

• Good bye, Lenin!
• Das Leben der Anderen
• Sonnenallee

Idræt

Kilder

.