Filmbyen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Filmbyen er en samlende betegnelse for en række filmselskaber, der siden 1990'erne har haft til huse i den nu nedlagte tidligere militærlejr Avedørelejren i Hvidovre. Blandt de selskaber som har til huse i Filmbyen er Zentropa, Nimbus Film, Zeitgeist, Station Next m.fl. Filmyen er også navnet på en gade, der går igennem området.
Flere dele af den tidligere militærlejr hører dog ikke under Filmbyen, deriblandt Cirkusmuseet samt flere andelsboligforeninger og restaurationsfaciliteter. Det er således forkert, når hele militærlejrområdet betegnes Filmbyen.
Filmbyen ejes af Peter Aalbæk Jensen, der ligeledes virker som daglig direktør for Zentropa. Filmbyen rummer udover kontorfaciliteter også studier, redigering, klippegang samt en række administrationsfaciliteter herunder en mindre pavillionby, hvor arbejdende instruktører og andre filmfolk kan fordybe sig i fred og ro i deres arbejde.
Filmbyen har dannet ramme om film- og tv-produktioner som Farligt venskab (1995), Constance (1998), Pink Prison (1999), HotMen CoolBoyz (2000), All About Anna (2005), Dommeren (2005), Klovn (2005), De unge år: Erik Nietzsche sagaen del 1 (2007), Forestillinger (2007) m.fl. Under indspilningen af Dear Wendy (2005) omdannede Nimbus en hel sidegade til amerikansk lilleby med butiksfacader osv. De mest celebre af Lars von Triers film såsom Dogville (2003) med Nicole Kidman er dog blevet filmet i Trollhättan i Sverige.
Eksterne henvisninger
.
Boggle